5 Myter om søvn

06. januar 2019

Der eksisterer en masse myter om søvn, som kan bidrage til overgeneraliserende tanker eller katastrofetanker, og dermed søvnproblemer.

Jeg skal have mindst 8 timers søvn

Dette er en udbredt misforståelse. Den gennemsnitlige sovetid for:

  • Spædbørn (0-12 mdr.) er 12-18 timer
  • Børn (1-5 år) er 11-15 timer
  • Børn 5-12 år) er 9-11 timer
  • Teenager (9-10) er timer
  • Voksne (ind til 50-års alderen) er 7-8 timer – med en variation på 4-10 timer
  • Ældre er 6-7 timer

Så det forskelligt hvor mange timer vi behøver. Desuden er der forskle på hvor aktive vi er i løbet af dagen i vores arbejde, uddannelse mm. Motion og kost har også indflydelse på hvor meget søvn vi har behov for.

Jeg har vendt og drejet mig hele natten

Vi vågner alle flere gange løbet af natten, det er bare meget kortvarrigt og falder hurtigt i søvn igen. I normale tilfælde kan vi vågne op til 20 gange eller mere pr. nat, hver gang vi vender os, eller fx hvis vi sover sammen med en, så når vedkommenet vender sig. Har vi ingen søvnproblemmer husker vi måske enkelte af gangene. Det kommer an på hvilket søvnstadie vi er i, når vi vågner.

Jeg har ikke lukket et øje i nat

Mange søvnstudier viser, at vi sover mere end vi tror i sådanne situationer, også selv vi selv føler at vi slet ikke har sovet. Det skyldes at vores tidsopfattelse er relateret til ydre begivenheder, og at vi derfor har svært ved at vurdere hvor meget vi har sovet, når vi ligger i sengen.

Jeg bliver nød til at gå tidligt i seng for at indhente det mistede søvn

Man kan ikke indhente det forsømte søvn, ved at tage en middagslur eller går tidligere i seng. Den daglige søvn/vågen cyklus styres af søvnbehovet og døgnrytmen, som sammen regulerer dybden af søvnen og varigheden af søvnen. Søvnbehovet stiger i takt med antal vågne timer. Døgnrytmen svinger i en 24-timers periode, som reguleres af sollyset og er uafhængig af mængden af den forudgående søvn eller vågenhed. Vågenhed reguleres af aktiviteten i hjernekerner, som ligger i den øvre del af hjernestammen. Når vi er vågne, sender disse hjernekerner stimulerende signaler til resten af hjernen. Det søvnfremmende område i hjernen er lokaliseret ved undersiden af hypotalimus. Balancen mellem aktivitet i det vågenstimulerende og de søvnfremkaldende hjerneområder afgør om man er vågen eller sover

Sover jeg ikke, så kan jeg ikke fungerer ordentligt

En enkelt nats søvnløshed er ikke noget problem. Det kan være ubehageligt, men ikke skadeligt. Hvis man blot får kernesøvnen på 5-5½ times søvn kan man sagtens præstere. Også selv om man bliver afbrudt i kernesøvnen kan man fungere fint.

Telefon: +45 28 87 25 00
Mail: Kontakt@psykologforalle.dk
Adresse: Taastrup Hovedgade 92,1. sal, 2630 Tåstrup
CVR: 34306842
cookiepolitik
Medlem af